---
title: "Grønt vand i hanen"
date: "2026-04-27"
created: "2026-04-16"
---

[Hjem](https://v-s-v.dk/)

                    [Gode råd](https://v-s-v.dk/gode-raad)

                [Grønt vand i hanen](https://v-s-v.dk/gode-raad/groent-vand-i-hanen)

# Grønt vand i hanen

Får du selvlysende grønt vand i vandhanen?

Det kan skyldes en utæthed i dit fjernvarmesystem - typisk i varmeveksleren.

Utætheden gør, at fjernvarmevand løber over i dit vandværks vand, mens drikkevand kan slippe den anden vej ind i fjernvarmesystemet. Det grønne vand kan typisk spores i det varme vand.

Den grønne farve stammer fra et sporstof, som vi tilsætter fjernvarmevandet, så vi kan afsløre utætheder, for at nedsætte vores vandtab i systemet og dermed reducere omkostningerne.

Er dit vand grønt, skal du kontakte os, og næste skridt er så at få repareret din varmeinstallation, så utæthederne udbedres. Grønt vand i hanerne betyder for stort varmeforbrug for dig som kunde.

Det grønne farvestof udgør ikke en sundhedsrisiko, da det er meget fortyndet.
