Projekt Solvarme

Velkommen til vores nye info side vedr. solvarme projektet.

Vi vil løbende opdatere siden med info om projektet og hvordan det skrider frem.
Vi opbygger siden så de seneste nyheder er øverst.
Hvis I vil se historikken starter I bare fra bunden.
25. maj 2012
Så fik vi endelig byrådets velsignelse til vores solvarme projekt på 6500m2 samt forblivelsespligt i lånets løbetid. Nu er det op til jer forbrugere om I vil have billigere varme.
På næste bestyrelsesmøde fastlægger vi den videre plan for projektet.
Hurtigst muligt efter vores bestyrelsesmøde indkalder vi til ekstraordinær generalforsamling for at bede jer forbrugere om at give os mandat til at sætte projektet i gang.
Sideløbende med solvarme projektet arbejder vi i bestyrelsen med at afklare hvilken løsning mht. biobrændsel der er den bedste hvis energiforliget bliver vedtaget. Folketinget har planlagt 3. behandling til d.8/6 2012. Vi håber at komme lidt foran folketinget så vi er klar til at trykke på startknappen så snart energiforliget er endeligt vedtaget.
  
8. februar 2012
Første info møde vedr. solvarme projektet der har til hensigt at lave billig fjernvarme, så vi prismæssigt kan konkurrere med andre opvarmningsformer.

Veddum Sal var fyldt til bristepunktet, ja selv balkonen var fyldt.

Formand Niels Jørgen Godskesen bød velkommen til formand for Teknik og Miljø Preben Christensen samt Peter Holm og Bjarne fra rådgivningsfirmaet Rambøll.
Peter Muhl styrede mødet med hård, men retfærdig hånd.

Mødet forløb i en god tone, selvfølgelig med de kritiske spørgsmål der hører med, når de fleste føler at de er blevet lokket med i noget uføre en gang tidligere for ca. 16 år siden og dermed besidder en sund skepsis.

Det er dog bestyrelsens overbevisning at vi kan få konkurrencedygtige priser på fjernvarmen hvis vi investerer i et solvarme anlæg.
Heldigvis var den overvejende stemning, at der da ikke kan ske noget ved, at fortsætte med projektet og se hvad fremtiden byder.
Vi i bestyrelsen takker for tilliden og vil gøre vores bedste for at vi kan få billigere fjernvarme fra sommeren 2013 og konkurrencedygtige priser fra 2016
    
Herunder er der et link til de slides der blev præsenteret på info mødet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *