Pressemeddelelse fra V-S-V Kraftvarmeværk

Endelig stort prisfald på fjernvarmepriserne ved Veddum-Skelund-Visborg kraftvarmeværk.

På dagsordenen d. 3 april. 2013 behandlede bestyrelsen spørgsmålet om fremtidig varmetarif.

Det glædelige er, at prisen kan sættes betydeligt ned. Bestyrelsen er i disse dage ved at vedtage budget for næste regnskabsår, og den fremtidige varmepris er selvfølgelig en vigtig faktor heri.

Der er mange ubekendte forhold at tage med; bl.a: hvor mange forbrugere regner vi med at være, prisen på strømafregning/standbyafregning, tab på debitorer, retssager etc.etc

Men bestyrelsen blev alligevel enige om at udmelde en prisreduktion på 25 % gældende fra det nye regnskabsår, altså fra 01.07.2013. Det skyldes væsentligst den nye rørlednings fra Hadsund og at værket nu er kommet på bagkanten af en ufordelagtig gaskontrakt og handler gas ind til dagspriser  ( spotmarkedet ). Dertil selvfølgelig omkonvertering af vækets financiering.

Bestyrelsen har set frem til at kunne komme med denne udmelding, som vi lovede på den ekstraordinære generalforsamling i efteråret 2012.

Spørgsmål kan rettes til formand Niels Jørgen Godskesen.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen VSV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *